Menu

MBs drenge i Barcelona

19. oktober 2015 kl. 22:54
U14 og U17 har sparet længe
Som i har kunne læse i aviserne er det efter en kæmpe indsat fra drengene selv og ikke mindst Kim Nymand og Rene Jensen, at denne tur overhovedet blev til noget. Drengene og deres forældre har selv tjent de fleste af pengene til deres egen tur, MBs venner har givet et tilskud til turen og især hjulpet med betaling af trænernes rejse, hvilket vi naturligvis er meget taknemmelige for. Drengene er også rigtig glade for at forældre gik ind og var med sponsorer på deres nye tøj så de kunne se ens ud på turen.
Drengene har har en socialt set rigtig god oplevelse og alle har kommet godt ud af det sammen, og der har bakket hinanden o hele vejen, og ikke mindst i finalen.
Jeg har modtaget dette fra vores ungdoms konsulent Martin Boesen som var med på turen:
Sportsligt blev det en både/og oplevelse for Maribo Boldklubs 3 ungdomshold i efterårsferiens turnering “Trofeo Malgratense 2015” i byen Malgrat, 65 km. fra Barcelona i Spanien. 
U15 holdet blev generelt overmatchet på fysikken af de andre deltagende hold, men holdet fik en kæmpe oplevelse idet de spillede åbningskampen foran cirka 800 tilskuere. Det skal bemærkes at Maribos hold kun er U14 og de blev derfor ekstra udfordret. Omvendt tabte de kun 3 - 1 til Aabyhøj IF, det hold der vandt U15 rækken.
Maribo Boldklub havde 2 hold med i U17 og da arrangørerne tåbeligt havde valgt kun at lave en række, kom vores hold til at møde hinanden.
 Begge Maribo hold spillede nogle gode kampe og det ene hold trak sig sejrrigt ud af turneringen i U17 efter en nervepirrende straffesparks konkurrence i Finalen. Samtlige Maribo spillere samt mange forældre var tilstedet ved finalen og det var en kæmpe fornøjelse for alle , og vi følte alle at vi vandt den aften finalen blev vundet.
Det andet Maribo hold var som U17 overmatchet på fysikken, men de var også kun U16 spillere. I de store udenlandske turneringer har man ikke lige årgange, kun ulige altså var der her turnering for U11, U13, U15, U17 og U19. Med undtagelse af U11 blev alle årgangene vundet af danske hold. Så fremtidens danske landshold er i støbeskeen……..
Alle 48 spillere og de 6 trænere/trænerassistenter havde nogle formidable dage i Spanien, hvor en af hovedattraktionerne var et besøg på mægtige Camp Nou, FC. Barcelonas hjemmebane. Der var endda forældre der selv havde valgt at holde ferie i området for at bakke spillerne op i kampene.
Busturen forløb fint, omend ca. 26 timers transport frem og det samme tilbage er rigtig lang tid……. Men denne tur vil børnene sent glemme…
.
Tak for hjælpen til alle , for at dette lod sig gøre.
mvh.
Marina Pedersen

 

Luk